Skolevalg

Min ældste datter skal starte i skole næste år. Jeg (ham du ser længst til venstre i billedet til højre) og fruen var i dag til samtale med viceinspektøren på den skole vi har valgt. En privat een. Den har vi valgt af en hel del grunde, og samtalen skulle afklare os om adskillige forhold angående skolen, hvoraf jeg vil opholde mig ved et enkelt.
Et valg indebærer jo sommetider fravalg, og den anden skole i vores umiddelbare nærområde havde vi valgt fra. Hvorfor? Jo: Fordi der var et segment af elever med muslimsk baggrund, som procentuelt var langt større end befolkningsgennemsnittet. Det ville vi ikke have med at gøre, for alt for mange muslimer forlanger - og får - særbehandling i henhold til en dum gammel bog, og ikke i henhold til hvad der er hensigtsmæssigt at lære. Et sådant miljø ville vi ikke have vores barn i, for det bliver man ikke en god dansk demokratisk samfundsbevidst borger af, tænkte vi. Så vi valgte noget andet.
Til samtalen med viceinspektøren på den valgte skole bragte vi emnet op ved at spørge til mængden af to-sprogede elever. Svaret var: Cirka 30 ud af 550, fra Kina, Rusland, Tyrkiet og flere andre steder. Interessant, sagde jeg og fruen, og spurgte til skolens politik overfor muslimske familier. Denne ville jeg formentlig kunne komme i nærkontakt med, hvis jeg, som jeg planlægger, kommer til at være i forældrebestyrelsen. Viceinspektøren svarede, at der kommer en del ansøgere med muslimsk baggrund, hvoraf nogle, især de tyrkiske, er meget sekulært orienterede, og lader skolens politik være som den er, fordi de accepterer den. Men der er også en del, som bliver afvist, fordi de ønsker at sortere i skolens undervisning. De ønsker at censurere hvilke sange der må synges i musiktimerne og hvilke tekster der må læses i dansk-timerne, de vil have fritagelse for adskillige emner i biologi- og religionsundervisning, samt have særskilte badefaciliteter ifm gymnastik og svømning. Dertil selfølgelig specialkost med videre ifm lejrskoleophold - og en del andet.

Men, forklarede viceinspektøren, hertil siger skolen: Nej. Vi sælger en pakke, og den kan I købe eller lade være. Vi behandler alle ens. Hvis I vil have noget andet, må I købe ind andetsteds.

Så var dét jo ligesom på plads.

Efter at have talt om de overordnede pædagogiske linier, inspiceret faciliteterne, set lidt undervisning i praksis og hørt samtlige skolens børn synge en nyere dansk klassiker af ganske karsken bælg til morgensamlingen, gik vi hjemad - og besluttede på vejen, at dét her var den helt rigtige skole.