Beklager, men Gud ER altså død, og lader sig ikke erstatte.
Det legendariske band Queen, hvis oprindelige (og i 1991 afdøde) frontfigur Freddie Mercury var sidste århundredes største sanger, er draget på turné. Da John Deacon (bassist med enestående talent, og et stort forbillede for undertegnede) fortsat ønsker at leve et stille otium, er der kun to oprindelige medlemmer tilbage, nemlig Brian May (guitar) og Roger Taylor (trom). Den gamle Free-sanger Paul Rodgers er stand-in for Freddie. Hvem der spiller bas og klaver melder historien ikke noget om. Personligt tænker jeg nok materialet kan holde, men selvom der er gået 14 år, så tror jeg ikke touren bliver særligt mindeværdig. Jeg skal i hvertfald ikke se dem, for Freddie var Gud, og nu er han død - og jeg synes egentlig, trods Brian og Rogers store musikalske fortjenester i kompositionen af bagkataloget, at der her er tale om nekrofili. Paul Rodgers kan ihvertfald ikke blive vurderet efter fortjeneste, men må acceptere den konstante sammenlignign med Gud selv - og i dét løb taber han sgu. Mennnnn det må de selvfølgelig selv om. Følg med her.
On another note: I Cairo er der åbenbart nogen, der ikke accepterer basale livsytringer, her i form af en fanatiker der ikke tålte et udenlandsk pars kysseri:
Parret kyssede hinanden sent mandag under en rundtur i Hussein-distriktet, hvor der er en række islamiske helligdomme.
Gerningsmanden siges at være blevet rasende over, at parret offentligt kyssede hinanden. Sådan en opførsel bruges ikke i det offentlige rum i det islamiske Egypten.
-sfw
