London i Egypten - to minutters stilhed, tak.
Mindst 75 mennesker blev dræbt, heriblandt otte udlændinge, da en række bombeeksplosioner tidligt lørdag rystede den egyptiske ferie- og badeby Sharm el-Sheikh ved Rødehavet. En gruppe, knyttet til Osama bin Ladens terrornetværk, al-Qaeda, påtog sig lørdag på en islamisk hjemmeside skylden for bomberne. Meddelelsens ægthed kunne dog ikke bekræftes.
Lægekilder i turistområdet sagde til det franske nyhedsbureau AFP, at antallet af dræbte var steget til 75. Tidligere havde sundhedsminister Mohammed Awad Tajeddin meddelt antallet af omkomne til 62.
De dræbte kom bl.a. fra Holland, Storbritannien, Kuwait og Qatar, men der var også flere egyptere blandt, fordi mange var på forlænget weekend i anledning af 53-året for den egyptiske revolution.
BT og JP.



