IOCI ET BRASSICA LONGA

tirsdag, juli 25, 2006

Og så lige en Arnold

Fra Arnolds unge dage, rimeligvis anden halvdel af tresserne, bringer vi dette ganske interessante skilderi. Interessen samler sig omkring Arnolds armhule, der dengang åbenbart ikke indgik i dommernes vurdering af "samlet æstetisk fremtræden" :-)
Jeg ved forresten ikke hvem hende bagved er. Men hun er da pæn.



ps.: Denne post er til ære for kommentøren Jakob!!

onsdag, juli 05, 2006

Mens vi venter...

I nær fremtid vil der nok ske visse ændringer i forhold til opdateringsfrekvensen på denne blog, idet vi planlægger en halvhjertet emigrering af aktiviteterne - detaljer kommer nok snart, men indtil da bringer vi her en bodybuilder af de virkelig legendariske: Albert Beckles.



Han er legendarisk, fordi han først begyndte på sporten da han var over 30, og skabte sensation ved at komme ind som nummer to efter Lee Haney i 1985-udgaven af Mr. Olympia: Lee er født i 1959, Albert i 1930 - og var i 1985 mere end dobbelt så gammel som Lee. Han deltod i Olympia-konkurrencen i alt 13 gange, og kom seks gange i top 5. Han blev imidlertid aldrig nummer 1. Hans sidste konkurrence var i 1992 i Niagara Falls Pro Invitational, hvor han blev nummer 8.

Fra finalen i 1985 er det Albert til højre, og Lee Haney i midten.



Og betragt det som lige så sikkert som ammen i svømmehallen, at bodybuilding også fremover vil blive eksponeret her - især nu hvor vi heller ikke kan stole på cykelrytterne længere.