Dagens general

James "Pete" Longstreet, generalløjtnant og chef for 1. korps i Army of Northern Virginia under Rovert E. Lee i den amerikanske borgerkrig. Han var professionel officer i fredstidshæren, og havde kæmpet i krigen mod Mexico i 1847. Han giftede sig i 1848 med Louise, som skænkede ham ti børn. Hun døde i 1889, og han giftede sig i 1897 med den 34-årige Helen, som døde så sent som i 1962.
Longstreet og hans korps gjorde det meste af borgerkrigen med - Bull Run, Antietam Creek, Fredericksburg, Gettysburg, Chikamauga med flere. Han blev alvorligt såret af egne troppers ild ved en fejl i 1864, men kom sig.
Efter krigen tjente han i offentlige embeder under flere præsidenter, blandt andet klassekammeraten fra 1843 Ulysses S. Grant, hvilket skaffede ham en del sure miner blandt andre tidligere kampfæller. Han udgav i 1896 sine krigserindringer, der kompletteredes af et posthumt udgivet værk om hele hans militære løbebane. Han døde i 1904, seks dage før han ville være fyldt 83.

0 Kommentør(er):
Send en kommentar
<< Home