Hvis nu jeg foretrak en endefuld

- - så måtte hende her gerne være mand, jeg mener: kvinde for det. Navnet er Linda Murray, født 1962, og hun regnes for at være een af de mest succesfulde i sporten. Billedet ovenfor er fra omkring 1991. Hun er fra USA, og er otte gange IFBB Ms. Olympia, de sidste to gange i sværværgtsklassen. Med hende er det i grunden som med Arnold -hvis man ser bort fra mørbraden - at idealet var opnåelse af balance og symmetri, istedet for som en anden Coleman at overudvikle hvert eneste muskelfiber. På Youtube kan man nyde denne bette video af hende under opvarmning.

Fra socialraadgiverens bord

Klip fra journalerne i to sygedagpengesager, der viser at formuleringerne indimellem smutter:

"Psykologen fortalte, at der ikke var noget psykisk i vejen med hende, udover en iøvrigt behagelig personlighed..."

"Familien er meget bekymret over faderens kræftsygdom, og hustruen giver udtryk for, at hun frygter, at han vil overleve..."

Karneval i Aalborg

Jeg bor i stuen, og oppe på repoet i nærheden af tredie ligger der en han og en hun og fejrer karnevallet ganske rytmisk. Jeg kan høre dem stønne. Hmmm. Inspirerende livsytring, sku jeg mene.

Garth Hewitt

...har skrevet een af de smukkeste sange jeg kender - med den smukkeste tekst jeg har hørt:

Throuhgh the flickering light
Through the incense smell
Through the icon eyes
Through the crucifix sign
Through the bread and wine
Through the touch of time
I found you - I found you

In a grotto or cave
On the side of a hill
Up in Galilee
By the olive trees
Through Abuna's words
Through the silence that I heard -
I found you - I found you

It was christmas eve
Down in manger square
We were in Bethlehem
There were soldiers there
With their weapons of anger
They were mocking the peace
But I found you - I found you

Coptic christians sang
And the orthodox too
It was a timeless chant
Dedicated to you
On a night full of colour
On a night full of light
I found you -I found you

In the deep, deep silence -
you were there
In the deep, deep silence.

(Galilæa og Bethlehem 1990)

Aldrende idoler

Inspireret af forskerspiren vil jeg her bringe to billeder af min største musikalske inspiration & åndelige helsebringer Chris de Burgh - imho den største sangsnedker af alle. Det ene billede er fra 1977, og det andet fra 2004.

Spøgelse på besøg?

Hmmm....Tjek her. Ret let at lave sådan en vandre-gyserhistorie.

Quiz og tegneserier

For Tintinologer og andet godtfolk med tilstrækkelig kulturhistorisk viden har Berlingske lavet denne lille kviss på ti spørgsmål. Som selvudråbt uofficiel autodidakt danmarksmester i Tintin-læsning (dvs de 13 bind jeg har...) havde jeg ingen fjel. Prøv selv.

Jeg mener i øvrigt at nyoversættelsen af Tintin v. Niels Søndergaard er en markant fiasko. En tilstræbt tekstnær oversættelse er for det første ikke morsom: Vi danske forstår ikke belgisk (eller fransk) humor. Og oversætteren har bare ikke taget højde for de finurligheder der opstår her i sit forsøg på at være tekstnær. Det man opnår er i stedet en tung og træg tekst, der irriterer læseoplevelsen.
Imho præger det i grunden tit Søndergaards oversættelser, at der ikke altid tages højde for, at teksten skal være underholdende at læse. Det vidste både Paul Schiøtt og Tonny Lützer, og Jørgen Sonnergaard havde også smag for det. Her må absolut heller ikke glemmes den uofficielle konge af danske tegneserieoversættelser, nemlig Per Vadmand, der med sit tilsyneladende udtømmende kendskab til det danske sprog formår at gøre en udenlandsk tekst vedkommende for danske læsere - ta´ bare "Blåfrakkerne" som et lillebitte eksempel. Sjovt nok har Vadmand og Søndergaard oversat hhv. bind 1 og 2 af "Generalen" (Peter de Smet). Vadmand vinder klart på points ved fx at kunne introducere et Dirch Passer-vrøvleord (skrummerum) i oversættelsen af noget ikke videre oversætteligt. Det er ikke tekstnært, men det virker. Og det er vel det det handler om - og så er vi ved at være tilbage ved debatten om Konstantin Strøm, som forblev Max Bjævermose - naturligvis. Konstantin Strøm er jo ikke just et mundret navn, vel?

Lindbergh

For præcis 80 år siden på denne dag fløj Charles Lindbergh nonstop over Atlanterhavet fra New York til Paris. Helt alene.

Idag

I dag er det Madeleine Albrights fødselsdag. Hun blir såmænd 70.

Tryghed

Alt er godt. Bamse er hos mig.

Hva ska vi med dén...?

Mike Myers vil lave endnu en Austin Powers-film. Hvorfor nu det? Den første var tålelig, men de to efterfølgende var imho så utroligt umorsomme, at de burde glemmes hurtigst muligt. Hele serien lider jo under det gigantiske problem, at man prøver at lave parodier på de gamle James Bond-film. Men det er kropumuligt at lave parodier på noget, der i sig selv er parodier. Tænk fx bare på "Moonraker".
Nå. Men Myers må sfølig selv om hvafor film han laver. Jeg synes dog ikke han har været rigtig god siden "Wayne´s World", men den var til gengæld også så enestående, at jeg aldrig tilgiver ham.

Forresten

I dag fik jeg tilsagn om, at jeg fra 1. juli atter indtræder i den del af befolkningen som holder samfundshjulene i gang. Afslutning på studeretiden - nu skal der laves blivende resultater.

Flashback

Min ældste datter på 7 hitter ind i mellem på nogle ret pudsige ting. Forleden mente hun, at nu skulle hende og lillesøster lege, at de havde nogle andre navne. Hun fandt på navnet Ellen Majroe til lillesøster, og sig selv kaldte hun Mette Ellerup - med hendes stavemåde: Ælerop. Og så lavede hun navneskilte til at klistre på.

Jeg stirrede lammet på hendes navneskilt, mens jeg tænkte på, hvon faen hun var kommet på netop dét navn, og hvorfor det dog skulle overgå mig. Men jeg velsignede legen som moderne god og pædagogisk far.

Rædselsslagent ved visse ungdomsminder tordnede mit sind imidlertid under granitfacaden.

Ellerup. Dét navn har jeg ikke sagt højt i mange, mange år.

Ellerup.

Min lærerinde i fransk og musik i 1.g. hed Ellerup. Hun lignede noget Gary Larson kunne have tegnet.

Vores forhold var alt andet end hjerteligt. Hun tænkte vel, at jeg var en sløv padde, som nærmest var fejlplaceret, skulle have været i lære, eller sat som karl på en gård.

Og jeg? Jeg reagerede (...søvnigt) på hendes (-i mine øjne) demonstrative pædagogik, hvis (retmæssige!) formål vel var at afsøge, hvad jeg egentlig kunne i de respektive fag (især fransk, dvs ingenting), men som i mit pudsige ungdomsindre blev opfattet som inkvisitoriske tendenser, og derfor behandlet som sådanne. Hvad er det man siger...Rebel without a cause?

Okay: Der var ikke nu meget rebel i mig dengang. Det var nok mere sådan en søvnig kontrærhed. Der var altid spændinger i luften i hendes timer, og disse mindskedes ikke just af min nøgternt set ret gennemsnitlige indsats vedrørende forberedelsen. Mit dengang påfaldende fravær af talent for musikalsk udøvelse (især sang) var heller ikke videre befordrende for en forståelse os imellem.

Hun var nu heller ikke voldsomt pædagogisk, trods hendes helt uangribelige faglige kunnen i begge fag. Det var der sådan set bred konsensus om i klassen. Men jeg må nok også her 20 år efter indrømme, at en hel del pædagogik ganske enkelt ikke bed på mig dengang. Stort set ingen, faktisk. Og tænk, jeg drak ikke engang noget som helst stærkt overhovedet, og røg heller ikke sjov tobak.

Emnet blev så fyldigt, at det blev drøftet på en klassens time (hvor Ellerup dog ikke var tilstede), hvor stemningen i øvrigt syntes at være sympatisk overfor mig. Jeg husker ihvertfald en, som ytrede sig på en måde, som godt kunne tolkes i den sympatiske retning. Der kom nu ikke nogen specifikke forslag på bordet, hverken til hende eller mig. Det hele med min passive medvirken, selvfølgelig. Jeg havde vigtigere ting for: min fritid gik med at høre Queen, Kiss og Metallica, mens jeg for sjov adskilte og samlede min Puch Monza.

Fru - nej, frk. - Ellerup så egentlig ikke forkert. Overhovedet ikke. Hun så vel i grunden ganske klart. Jeg skiftede gymnasium pga flytning lidt inde i 2.g, så hun kom aldrig til at eksaminere mig. Det var vist godt nok.

Hun gik forresten på pension for et par år siden.


Ellerup.

The horror. The horror.

Star Wars

Det er sikkert ikke nogen nyhed for en hel masse mennesker, men alligevel: Star Wars episode IV som ASCII-animation kan ses her. Stumfilm, naturligvis.

Dagens bodybuilder

Franco Columbu, hvis hjemmeside i øvrigt er nede for tiden, er sandsynligvis den mest håndfaste kiropraktor der findes. Jeg ved ikke helt om jeg ville have lyst til at få sat ryg på plads af ham!
Han var egentlig bokser engang, men kom stille og roligt over i bodybuilding. Han vandt Mr. Olympia i 1976 og 1981, og tabte finalen i samme konkurrencer til sin gode ven Arnold Schwarzenegger i 1975 og 1980 (Arnold deltog ikke i 76 og 81). Han er en ikke særligt høj mand, og hans kampvægt lå i storhedstiden på lidt over 90 kg. Trods den ringe størrelse fejlede kræfterne ikke noget, hvilket kan bivånes i filmen "Pumping Iron", hvor han rykker et familiemedlems bil ud fra parkeringspladsen ved håndkraft, fordi een eller anden spade har parkeret så tæt på, at den ikke kan komme ud. Hans rekord i dødløft er i øvrigt 340 kg.

Billedet er herfra.

I dagens anledning

Glædelig 4. maj.

I mine unge dage

...levede jeg af at gøre rent. Det var et total-rengøringsfirma, eet af den slags, der gjorde rent både før og efter håndværkere, ryddede dødsboer, brandlejligheder etc.
På et tidspunkt blev jeg sammen med et par andre (kaldet Arthur og Stryhn) sat til at gøre rent i et bageri, som var blevet lukket. Det var længe før smileyordningen, og kontrollerne var ikke som de er i dag. Jeg forstod fint hvorfor stedet var blevet lukket, da jeg så underetagen, hvor bagningen havde foregået. Gulvet var dækket af et fasttrådt centimetertykt fedt- mel og sukkerlag. Væggene fyldt med fedtet spindelvæj og dejrester. Alle ovne, stativer og redskaber havde store sort brød- og kagerester, brændt mere og mere fast siden Arilds tid. Toilettet havde en brusekabine, hvor bruseren havde dryppet i mange år - kalktappen oppefra bruseren målte ikke mindre end 40 cm. Der var adskilligt andet, men værst var nu godt nok kakerlakkerne, som var over alt, og som vi næsten ikke kunne arbejde for. I de to dage det tog skadedyrsbekæmperen at udrydde de små sataner kunne vi ikke være i kælderen. Han gassede nemlig de små svin. Rygtet påstod hårdnakket, at bageren var blevet meldt, da en kunde havde fundet et af de små møgkræ i et brød. Det skal nok passe. Der var nok af dem, indtil de blev nakket.

Under arbejdet faldt jeg på et tidspunkt i snak med et par murere, som var i gang med at renovere selve forretningen oppe på gadeplan. Jeg nævnte for dem, at det her godt nok var det værste jeg nogen sinde havde set. Den ene svarede: "Ha! Så sku du ha set bageren selv!" Jeg spurgte ikke om detaljer.

Meget a pro pos kan man her læse en artikel om hvor nogle endnu eksisterende svinske bagere bor. Efter artiklen at dømme er de bagere nu ikke noget særligt i forhold til "min" bager...

Endnu et aktuelt citat

Med den ‘venstrefløj’, vi har fået i Danmark, er der virkelig ikke brug for nogen heilende højrefløj længere.

Farshad igen-igen.

Nok et aktuelt citat

Religion should be a personal issue, not a public broadcast. We have enough division within the human race.

-Gene Simmons i brevkassen.

Færgelejet Voer-Mellerup