Mage til voldtægt
Hvis man skal tro dagspressen er den største begivenhed i nyere danmarkshistorie afholdelsen af en konkurrence under navnet x-factor. Desværre ville min datter følge med i det (hun heppede på Laura, hvis stemme kalde på min sympati), så jeg kunne ikke undgå at høre noget af det. Konkurrencevinderens overgreb på Queens sang "Somebody to love" var ikke alene eksistentielt udfordrende; det var også et levende vidnesbyrd om hvor lidt en medieskabt sanger egentlig skal kunne for at blive en celebritet. Det er uden sammenligning den suverænt værste rendering af nummeret jeg nogensinde har hørt. Nej, tak, hvis nogen skal synge den slags, så kan de sgu da se til George Michael, og lure hvordan en rigtig sanger gør det. Martin, gå hjem og læg dig. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Laura ville have fået fjernsynsskærmene til at splintre, hvis HUN havde fået den sang.
Kvalitet er åbenbart blevet et fy-ord. Håber Martin kan holde til berømmelsen.

0 Kommentør(er):
Send en kommentar
<< Home