Somaliske tilstande i Amerika

Fra Powerline kommer denne interessante reportage. I Minnesota har de den største koncentration af borgere med somalisk baggrund. Men:

Yet we know amazingly little about the Somali community, probably because we are afraid to ask the relevant questions. We know they are mostly Muslim — we can see the hijabs, we are familiar with the many local controversies to which their faith has given rise over the past 10 years — but are they loyal residents or citizens of the United States? In the conflict between the United States and the Islamist forces with which we are contending, whose side are they on?

To kvinder er blevet idømt fængselsstraffe i en terror-støtte-sag:

The ringleader was not exactly remorseful after the jury returned its guilty verdicts. According to the AP, she stood before the judge and stated through an interpreter: “I am very happy.” She added that she knew she was going to heaven. As I noted last week, she may be going to heaven, but she’ll be stopping off in prison first. As for the rest of us, she advised: “You will go to hell.” Yes, ma’am, the feeling is mutual.

CAIR er selvfølgelig på banen med brok over at dommeren stillede spørgsmål, der i deres optik sidestillede "Den rigtige Islam" med terrorisme.

Islamofobiiiii! Raciiiisme!

Paris i Stockholm?

Det mønster, som vi kender fra det ganske Neuropa - at "unge", der er "frustrerede", kaster sten efter brandvæsen og ordensmagt, og starter brande og jeg ved snart ikke hvad - findes også i Stockholm. Pressen tør stadig ikke bruge det der ord, der starter med m. Politikerne, de selvfede velbjergede svin, der lever i områder afsondret fra ubekvemheder, som de selv er medskyldige i, tier. De intellektuelle taler udenom. Og således tænker jeg, at Europa går under - i en larmende tavshed, for vi skulle jo nødig fornærme nogen, vel?

Stockholms forstæder stod natten til torsdag i brand for fjerde nat i træk.
Brandvæsenet rykkede ud hele 90 gange i løbet af natten og blev som de øvrige nætter ofte mødt med stenkast fra unge uromagere.
En af de brandmænd, som tørnede sammen med en sten, da han forsøgte at slukke ild, var Mattias Lassén.  (...)
Flere mener, at uroen er et udslag af socialt forfald, mangel på uddannelse og arbejdsløshed.
Ifølge et svensk studie foretaget på Stockholms Universitet er der større risiko optøjer i segregerede områder, hvor visse etniske grupper lever adskilt fra det øvrige samfund.
Det skyldes bl.a., at der er mange mennesker, som føler sig udsatte, samlet på ét sted.

Den sædvanlige bekvemme sociologi-bortforklaring. Forbryderne er ikke selv ansvarlige for deres handlinger. Faktisk er det mere synd for forbryderen end det er for ofrene.

Fornærmelser in spe?

Krædawblad beretter fra tållerancens overdrev:

Sogne- og migrantpræst Massoud Fouroozandeh var forarget, efter at han tirsdag i sidste uge havde talt med præsten for Tveje Merløse Kirke i Holbæk. Med stor beklagelse havde sognepræst Lisbeth Thomsen meddelt ham, at hun alligevel ikke kunne betale ham det aftalte honorar for at komme og holde foredrag i kirken om forskelle og ligheder mellem islam og kristendom. Den lokale  menighedsrådsformand ønskede nemlig ikke Massoud Fouroozandehs navn sat i forbindelse med kirken og så det ikke som kirkens opgave at betale for arrangementet, lød forklaringen.
”Grunden var tilsyneladende, at han mener, det vil genere de lokalemamer, at jeg holder mit foredrag om min vej fra islam til kristendom,” siger Massoud Fouroozandeh, som er konvertit og Danmarks første teolog med muslimsk baggrund.

Man skulle jo nødig træde nogen over tæerne, selvom:

Kristeligt Dagblad har trods kontakt til muslimer i området ikke talt med nogen, der finder det problematisk, at Massoud Fouroozandeh skulle tale i den lokale kirke.

Velbekomme

Fra Syrien er dukket et videoklip op, hvor en mand tilsyneladende spiser en falden fjendes hjerte.

Den sultne mand deltager i den syriske krig som leder i en gruppe, der er opkaldt efter Omar ibn al-Khattab, der skal have gået rundt sammen med profeten sæl, og som var kalif nummer to. Denne gruppe er modstandere af Hibollah, som vistnok støtter den syriske præsident Bashar. Hvis nogen skulle være i tvivl, så kan jeg oplyse, at jeg ikke kan finde hoved eller hale i denne krig, udover at det kan konstateres, at den er både mere barbarisk og religiøst funderet end vi lige går og tror. Derfor er det naturligvis også halsløs gerning at advokere for våbenhjælp til den ene eller anden side, ligesom det ville være vanvid at indsætte militære styrker. Lad dem slås færdig. Jeg ved det lyder hårdt, men der er bare ikke rigtig nogen "good guys" at pege på i det slagsmål. Og så længe der ikke er det, kan vi faktisk heller ikke gøre noget ved, at konflikten går ud over uskyldige.
Vedrørende videoens autencitet, så stiller Pamela Geller sig lidt tøvende an, men linker alligevel til dette, som forekommer ret utroligt, og ihvertfald er noget ganske nyt for mig: At der skulle være en fatwa-thumbs-up til kannibalisme.

Bobmeapologi, UN-style

UN Watch er efter en vis Richard Falk, fordi denne i sin egenskab af FN-official har udtalt, at bomberne i Boston skal ses som "modstand", og at det jo måtte ske før eller siden, når nu USAs militære engagementer er som de er. Nu forsøger nævnte organisation at få manden vippet ud:

In an unprecedented move, UN Watch, a Geneva-based group with non-governmental observer status at the United Nations, today circulated a draft resolution to terminate Falk’s mandate, and called on the U.S. and the EU to endorse it.
UN Watch also urged UN rights chief Navi Pillay, and council president Remigiusz Achilles Henczel of Poland, to follow Ban Ki-moon’s example and condemn Falk’s latest remarks. So far, both have kept silent.

Om det virkelig bliver til noget må tiden jo vise. Horribelt er det dog stadig, at han kan opfatte et bombeangreb imod motionister  som "modstand".

Hawking - uvidenhed er ikke en undskyldning

Da Stephen Hawking for nogen tid siden annoncerede, at universets tilstedeværelse i et og alt kunne forklares uden Gud, skred min tro på hans ellers indtil da inspirerende klarsyn, for da blandede han ubestridt usammenlignelige størrelser. Nu hvor han bruger A-ordet om Israel véd jeg, at det er skredet for ham. Hvis han virkelig ville boykotte Israel, så ville der dæleme være meget, han ikke kunne have glæde af. Blandt andet den teknologi, der gør at han overhovedet er i stand til at meddele sig til omverdenen. Det at være verdens ubestridt største matematiske begavelse siden Einstein er IKKE ensbetydende med at man forstår sig på politik. Hvilken Hawking lige har leveret bevis for.
Videoen her viser de konsekvenser, man er nødt til at tage, hvis man vil boykotte Israel:

Hitchens og ytringsfriheden

Det er bestemt ikke alt jeg er enig med salig Christopher Hitchens i, men en blind høne kan som bekendt også finde et korn. Og Hitchens var, når alt kommer til alt, ikke ligefrem blind. Jeg er ikke begejstret for hans bog om Moder Theresa, idet jeg finder den påståelig og uunderbygget (min kritik går mest på hans metode, og ikke så meget på indholdet), men han medvirkede i en episode af Penn & Tellers "Bullshit", hvor han gentog sine vigtigste pointer. I denne udsendelse medvirkede også en tidligere nonne, som med sin personlige beretning fra indersiden af Moder Theresas organisation kunne give Hitchens´ skrevne påstande substans. Den udsendelse kan ses her, og vil nok være lidt af en øjenåbner for nogen.
Hitchens´ livsstil var ikke specielt sund, og han mente selv, at den var skyld i den sygdom, som tog livet af ham. Det skal nok passe. Han døde ihvertfald, men imens han levede fik han sagt en masse inspirerende, kompromisløse og nødvendige ting. Nedenfor kan man nyde ham foredrage om ytringsfrihed på sin egen bramfri og fuldstændigt dedikerede måde. Hans evne til at kalde tingene præcist ved rette navn er en alt for sjælden egenskab i vore dage.

Bomberne i Boston

Der var i de første hektiske timer efter bombeangrebet imod marathonløbet en del spekulationer fremme om hvorvidt det mon drejede sig om højrefløjsgrupperinger eller enlige galninge. Personligt nærede jeg umiddelbart efter at have læst om eksplosionerne det naive håb, at det dog denne gang måtte være noget andet end islam, der udfoldede sig.
Jeg blev behørigt skuffet, men ikke overrasket, da man fik indkredset og pågrebet gerningsmændene. Den ene døde godt nok af at blive kørt over af den anden, men alligevel - de fik fat i en bagmand, og kunne derefter blotlægge et muligt motiv: Den (om jeg så må sige) sædvanlige Allahu Akbar-stuvning, denne gang fra det tjetjenske køkken.
Da den muslimske vinkel var klarlagt gik amerikanske kommentatorer i gang med den rutinemæssige relativering og bortforklaring:

Accordingly, after brothers Tamerlan and Dzhokhar Tsarnaev were identified as the perpetrators, scholars resorted to apologetics and obfuscation to explain away Islam’s role: the Tsarnaevs aren’t “real” Muslims; Islam and terrorism are incompatible; Islamic terrorism is no more significant than any other societal ill; “Islamophobia” and a wave of anti-Muslim hate crimes (that has yet to arrive) will ensue; and the attack was an example not of ideologically-rooted violence, but of logical “blowback” against American foreign policy.

Den Sande Islam er nemlig fredelig og human, og profeten sæl har forbudt drab på uskyldige, og det er faktisk synd for alle de fredelige tilhængere af profeten, at deres fredelige og humane religion og de selv nu med garanti bliver udsat for voldsom islamofobi, selvom enhver jo kan se, at vold ikke har noget med islam at gøre (Dette sidste VARsarkasme).
Der er en grundig gennemgang af citater med videre på FrontpageMag, hvorfra det ovenfor saksede stammer.

Palæstinensisk forhandlingsvilje

I Palæstina hedder præsidenten jo Mahmoud Abbas. Ham klappede de af i FN, da han i november sidste år sagde, at han var villig til at genoplive fredsforhandlingerne med Israel. Og forhandlingerne skal også handle
om bosættelser, noget som den danske udenrigsminister er helt enig i. Men:

For ikke længe siden gennemførte premierminister Natanyahu et 10 måneder langt byggestop i forbindelse med bosættelserne. Det skulle lette forhandlingerne. Den palæstinensiske præsident Abbas indfandt sig først i den 10. måned. Det kom aldrig til en forhandling.

Problemet er først som sidst, at Abba politisk ikke kan overleve at anerkende Israel, og derfor heller ikke vil det.

Anerkendelse af Palæstina

En munter tildragelse er det da, at repræsentanter for en nærmest ikke-eksisterende stat nu oppebærer diplomatisk status i Danmark og Finland. Muntert især fordi det er en anelse usædvanligt at oprette ambassade-lignende forbindelser til en stat, inden denne stats uafhængige oprettelse  - det plejer vist at gå i den omvendte rækkefølge. Men det er nu også muntert, når præsidenten i den stat, man har oprettet disse forbindelser til, senest er blevet valgt til sit embede i 2005. Han hedder Mahmoud Abbas, og er fra partiet/bevægelsen Fatah. Og hans valgperiode udløb i 2009. I stedet for nyvalg forlængede han sin præsidentperiode med et år. Det år tror jeg nok er ved at være gået nu. Siden 2009 har en vis Aziz Duwaik med base i Hamas stillet sig op og sagt, at han er fungerende præsident, og dét har han så også opbakning fra selveste Gazas regering til. Abbas selv ser ud til at være ligeglad, ligesom de fleste andre. Jeg ville egentlig nok mene, at man som modydelse til denne nyskabte diplomatiske status måske kunne have forlangt af Abbas, at han udskrev et raskt lille præsidentvalg.
Af en eller anden grund er der bare aldrig nogen, der gider at snakke om demokrati i Palæstina med mig.

Ingen kommentar

Anerkendelse

Det meldes fra pressen, at hvis man ikke får anerkendelse i et fremmed land, så risikerer man at ende som potentiel øksemorder. Ihvertfald hvis man er somalier - så føøøøøler man sig udenfor i Danmark.

Nauja Kleist, ph.d. i sociologi og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), har også forsket i de somaliske miljøer i Danmark. Hun peger også på oplevelsen af manglende anerkendelse som en mulig forklaring på somaliernes overrepræsentation blandt de radikaliserede herhjemme.

– I dele af det somaliske miljø i Danmark er der en opfattelse af ikke at være accepteret og anerkendt af det danske samfund. Netop det kan være et aspekt i en radikaliseringsproces, påpeger hun.

Det er nemlig samfundets skyld - ikke folks egen. Den aktuelle øksesvinger fra Westergaard-affæren er blot et stakkels marginaliseret frustreret misforstået offer for - - øh...racisme, eller hvad...?

Sløje tider

Der samles penge ind til moskeen i Aarhus, men foreningerne bag melder om stagnation - man er særdeles langt fra målet. Kun lidt over en million er blevet indsamlet, og der er behov for over 50 mio, hvis den vedtagne plan skal gennemføres. Der er tilsagn om fondsstøtte i udlandet, men størrelsen på disse tilsagn forklarer jo sådan set alt. Det meldes fra Aarhuus:

Selv om fonde i udlandet har givet tilsagn om tocifrede beløb, så har det knebet med at indfri løfterne.

Et dumt svin taler ud

I Jyllandshesten står at læse, at Fidel Castro er utilfreds med det danske politis optræden under klimamødet, og tillige fandt klimaforhandlingerne anti-demokratiske.
Til dette bundrådne og afskyeligt svinske fossil er der kun at sige: Gå ad Helvede til - har du nogensinde spurgt cubanerne om de ville have dig som leder?

Hun er også en slags soldat

Læs om Ruth, der gør tjenesten mere tålelig ikke blot for danske knejte, men knejte i det hele taget. Overvej om ikke et bidrag til KFUMs soldatermission er på sin plads.

Klimareligionen kan rende mig i røven

Folk dør af kulde - hvad blev der af den globale opvarmning (-og udviklingslandenes ønske om at stikke en støvsugerslange i Vestens pengekasser)?

Vinteren har for alvor ramt Europa, og det er ikke alle steder, at folk kan klare det hårde vintervejr. I Polen har temperaturerne været nede på minus 20 grader, og her er 42 mennesker - fortrinsvis hjemløse - omkommet.
Også 27 i Ukraine er døde, mens Frankrig kan melde om to hjemløse, der er omkommet af kulde, skriver Ritzau.
I Moskva er 9.000 sneryddere ude og køre, og indbyggerne oplever det mest voldsomme snefald på en 21. december i 100 år. 1.700 kilometer veje i byen er blevet lukket af sne.

Den skyldige hvide mand

"Avatar" er muligvis endnu en film om de stakkels autentiske indfødte, der er truet af grådige og ufølsomme hvide mennesker. I så fald er den måske racistisk, eller stereotyp på samme måde som "Danser med Ulve" og andre film, der skamrider myten om de onde hvide mænd. Man glæder sig til at den slags pjat engang ophører. Læs dette her:

Whether Avatar is racist is a matter for debate. Regardless of where you come down on that question, it's undeniable that the film - like alien apartheid flick District 9, released earlier this year - is emphatically a fantasy about race. Specifically, it's a fantasy about race told from the point of view of white people. Avatar and scifi films like it give us the opportunity to answer the question: What do white people fantasize about when they fantasize about racial identity?

Avatar imaginatively revisits the crime scene of white America's foundational act of genocide, in which entire native tribes and civilizations were wiped out by European immigrants to the American continent. In the film, a group of soldiers and scientists have set up shop on the verdant moon Pandora, whose landscapes look like a cross between Northern California's redwood cathedrals and Brazil's tropical rainforest. The moon's inhabitants, the Na'vi, are blue, catlike versions of native people: They wear feathers in their hair, worship nature gods, paint their faces for war, use bows and arrows, and live in tribes. Watching the movie, there is really no mistake that these are alien versions of stereotypical native peoples that we've seen in Hollywood movies for decades.

Afgudsdyrkelse

Præcist indlæg  i JP - klimahysteriet er netop religiøst, og enhver der stiller sig tvivlende overfor profeternes lære, risikerer jo inkvisition og det der er værre:

Da Moses under sin hjemrejse fra Egypten til jødeland gør ophold ved Sinaibjerget, anmodes han af Gud om at stige op på bjerget for at hente de såkaldte 10 Bud. Da han er borte i længere tid, mister israelitterne tålmodigheden. De frygter, at han ikke vender tilbage, hvorfor de bygger en såkaldt guldkalv, som de derefter tilbeder. Folket er åbenbart let at lokke på afveje, og da Moses vender tilbage, tager han en frygtelig hævn over misdæderne.

Billeder på tv fra Rådhuspladsen i København af en stor globus med folk vandrende og dansende omkring giver mindelser herom. Da kristendommen endnu havde sin magt over folk, satte man ikke spørgsmålstegn ved skaberværket, og lod verden passe sig selv på godt og ondt og tog klimaændringer med den nødvendige sindsro.

Når man i dag kaster sig over klimaforandringerne og mener med meget tvivlsomme videnskabelige beviser at kunne dokumentere sådanne, er det ikke så meget for at gøre noget ved dem, men et tydeligt eksempel på menneskets mangel på tro på et styrende princip. Har man ikke det, mener man selv at kunne styre, og det forekommer mig naivt, når man mener, at alverdens lande kan gøre noget ved det ud over at holde møder.

Og skal man tro DR, er dyrkelsen af Guldkalven endt i en gang ingenting, der er et Babelstårns fald værdigt. Ingen bindende klimaaftale - det betyder, at vi ikke lige med det samme bliver brandbeskattet med henblik på subsidiering af udsugeriske 3. verdenslande under mottoet "Det er altid de hvide menneskers skyld".

Og få så sendt Mugaben hjem.

Sikke dog en flinker tandsnedker...

Fra JP Aarhus:

Da en 22-årig klinikassistentelev skulle op til sin afsluttende eksamen på Tandlægehøjskolen i Århus, ringede hendes arbejdsgiver, en tandlæge, og frameldte hende.

Det var kulminationen på halvandet års chikanerier, der gik ud over eleven, fordi hun er lesbisk og stammer fra Mellemøsten.

"Tandlægen konstaterede blandt andet, at to kvinder ikke dyrker rigtig sex og opfordrede vores medlem til at prøve en mand. Arbejdsgiveren spurgte også vores medlem, om hun ville bombe klinikken eller hvordan, hun ville have det, hvis han satte ild til Koranen. Det skete, mens der sad en klient i tandlægestolen," fortæller faglig konsulent Søren Sørensen, HK Østjylland i en udtalelse om sagen.

Enig

Claus Elholm skriver om Carsten Jensen:

I de seneste par år har vi desværre ikke hørt meget til Carsten Jensen i den offentlige debat. Og det er en skam. Hvad enten med [sic] er enig eller uenig med ham, er det svært at benægte, at han som debattør og skribent kan noget, som kun ganske få andre kan. Først og fremmest bliver han læst af rigtig mange mennesker, både af dem, der er enige og dem, der uenige med ham. Hans klummer og indlæg tvinger altid en til at tage stilling.

Og hans rejsebøger (Jeg har set verden begynde og Jeg har hørt et stjerneskud) er stadig blandt de bedste litterære oplevelser jeg har haft.

Hårdt at blive udstillet som kriminel

-især når man faktisk er det.

Fesser Jørn Vestergaard - ham med strafferetten - mener, at Bo Weymann har en god sag, hvis han agter at lægge sag an mod TV2 for at vise hans deltagelse i et kup, han ikke deltog i.

Men har dette ideologiske misfoster mon gjort andet end at ligge som han har redt? Han kunne jo have undladt at deltage i kriminalitet, ikke sandt? Men nej, man må sandelig ikke - selv nok så fiktivt - antyde noget kriminelt, der ikke er begået. I hvert fald ikke hos venstreorienterede.

Og hvad har terroristen her mon gjort for at opklare mordet på en politibetjent, et mord, som han har erkendt et moralsk medansvar for? Har han mon gennemtævet sin bror, der kender sandheden, for at få ham til at spytte ud? Nøh. Han har sgu aldrig haft "lyst" til at spørge.

Modstandskamp

I Information er et interview med to aldrende damer at læse. De har det til fælles, at de deltog aktivt i modstandsarbejdet under besættelsen. Der er i moderne tid eksempel på folk, som har villet ligne selvmordsterrorisme med netop frihedskampen under besættelsen, men det er noget de to damer ikke er enige i:

Begge kvinder indrømmer, at grænsen mellem terror og frihedskamp er flydende og hele tiden udfordres historisk. Men de køber ikke sammenligningen:
»Jeg bliver så vred, når folk kalder vores arbejde for terrorisme. Vi lagde en meget stor ære i, at det ikke gik ud over mennesker. Det handlede om at afskære tyskerne fra deres arbejdsruter og forhindre dem i at undertrykke vores befolkning,« siger Annie Langberg.
»Terror i dag har derimod præcis det erklærede mål at ramme så mange civile som muligt. Begrebet frihed er i denne forbindelse det helt centrale. Pressefrihed. Ytringsfrihed. Frihed som ethvert menneskes ret.«

Interviewet fandt sted i anledning af en bogudgivelse om kvinder i modstandsarbejdet. Dén tror jeg såmænd jeg vil købe til mig selv i julegave.

Julehjælp

Hvis du ikke har noget sted at være juleaften, kan du holde jul på et af de mange væresteder hos Blå Kors. I Hjørring, Herning, Aabenraa, Hobro og Århus har de alle åbent juleaften, mens Kibæk og Skive først har åbent den 27. og 28. Kontakt de enkelte væresteder, for at være sikker på, hvornår de har åbent í juledagene.
Blå Kors’ landskontor i Silkeborg har telefon 86 81 15 00, og hjemmesiden er www.blaakors.dk.

Hos disse læsere får man hverken hjælp eller medfølelse.

Støt de frivillige - de gør ikke nar ad dig. Eller dem som har brug for dig.

Nej, der er sandelig ingen nødlidende i Danmark. Ren populisme at påstå andet...