Somaliske tilstande i Amerika

Fra Powerline kommer denne interessante reportage. I Minnesota har de den største koncentration af borgere med somalisk baggrund. Men:

Yet we know amazingly little about the Somali community, probably because we are afraid to ask the relevant questions. We know they are mostly Muslim — we can see the hijabs, we are familiar with the many local controversies to which their faith has given rise over the past 10 years — but are they loyal residents or citizens of the United States? In the conflict between the United States and the Islamist forces with which we are contending, whose side are they on?

To kvinder er blevet idømt fængselsstraffe i en terror-støtte-sag:

The ringleader was not exactly remorseful after the jury returned its guilty verdicts. According to the AP, she stood before the judge and stated through an interpreter: “I am very happy.” She added that she knew she was going to heaven. As I noted last week, she may be going to heaven, but she’ll be stopping off in prison first. As for the rest of us, she advised: “You will go to hell.” Yes, ma’am, the feeling is mutual.

CAIR er selvfølgelig på banen med brok over at dommeren stillede spørgsmål, der i deres optik sidestillede "Den rigtige Islam" med terrorisme.

Islamofobiiiii! Raciiiisme!

Paris i Stockholm?

Det mønster, som vi kender fra det ganske Neuropa - at "unge", der er "frustrerede", kaster sten efter brandvæsen og ordensmagt, og starter brande og jeg ved snart ikke hvad - findes også i Stockholm. Pressen tør stadig ikke bruge det der ord, der starter med m. Politikerne, de selvfede velbjergede svin, der lever i områder afsondret fra ubekvemheder, som de selv er medskyldige i, tier. De intellektuelle taler udenom. Og således tænker jeg, at Europa går under - i en larmende tavshed, for vi skulle jo nødig fornærme nogen, vel?

Stockholms forstæder stod natten til torsdag i brand for fjerde nat i træk.
Brandvæsenet rykkede ud hele 90 gange i løbet af natten og blev som de øvrige nætter ofte mødt med stenkast fra unge uromagere.
En af de brandmænd, som tørnede sammen med en sten, da han forsøgte at slukke ild, var Mattias Lassén.  (...)
Flere mener, at uroen er et udslag af socialt forfald, mangel på uddannelse og arbejdsløshed.
Ifølge et svensk studie foretaget på Stockholms Universitet er der større risiko optøjer i segregerede områder, hvor visse etniske grupper lever adskilt fra det øvrige samfund.
Det skyldes bl.a., at der er mange mennesker, som føler sig udsatte, samlet på ét sted.

Den sædvanlige bekvemme sociologi-bortforklaring. Forbryderne er ikke selv ansvarlige for deres handlinger. Faktisk er det mere synd for forbryderen end det er for ofrene.

Fornærmelser in spe?

Krædawblad beretter fra tållerancens overdrev:

Sogne- og migrantpræst Massoud Fouroozandeh var forarget, efter at han tirsdag i sidste uge havde talt med præsten for Tveje Merløse Kirke i Holbæk. Med stor beklagelse havde sognepræst Lisbeth Thomsen meddelt ham, at hun alligevel ikke kunne betale ham det aftalte honorar for at komme og holde foredrag i kirken om forskelle og ligheder mellem islam og kristendom. Den lokale  menighedsrådsformand ønskede nemlig ikke Massoud Fouroozandehs navn sat i forbindelse med kirken og så det ikke som kirkens opgave at betale for arrangementet, lød forklaringen.
”Grunden var tilsyneladende, at han mener, det vil genere de lokalemamer, at jeg holder mit foredrag om min vej fra islam til kristendom,” siger Massoud Fouroozandeh, som er konvertit og Danmarks første teolog med muslimsk baggrund.

Man skulle jo nødig træde nogen over tæerne, selvom:

Kristeligt Dagblad har trods kontakt til muslimer i området ikke talt med nogen, der finder det problematisk, at Massoud Fouroozandeh skulle tale i den lokale kirke.

Velbekomme

Fra Syrien er dukket et videoklip op, hvor en mand tilsyneladende spiser en falden fjendes hjerte.

Den sultne mand deltager i den syriske krig som leder i en gruppe, der er opkaldt efter Omar ibn al-Khattab, der skal have gået rundt sammen med profeten sæl, og som var kalif nummer to. Denne gruppe er modstandere af Hibollah, som vistnok støtter den syriske præsident Bashar. Hvis nogen skulle være i tvivl, så kan jeg oplyse, at jeg ikke kan finde hoved eller hale i denne krig, udover at det kan konstateres, at den er både mere barbarisk og religiøst funderet end vi lige går og tror. Derfor er det naturligvis også halsløs gerning at advokere for våbenhjælp til den ene eller anden side, ligesom det ville være vanvid at indsætte militære styrker. Lad dem slås færdig. Jeg ved det lyder hårdt, men der er bare ikke rigtig nogen "good guys" at pege på i det slagsmål. Og så længe der ikke er det, kan vi faktisk heller ikke gøre noget ved, at konflikten går ud over uskyldige.
Vedrørende videoens autencitet, så stiller Pamela Geller sig lidt tøvende an, men linker alligevel til dette, som forekommer ret utroligt, og ihvertfald er noget ganske nyt for mig: At der skulle være en fatwa-thumbs-up til kannibalisme.

Bobmeapologi, UN-style

UN Watch er efter en vis Richard Falk, fordi denne i sin egenskab af FN-official har udtalt, at bomberne i Boston skal ses som "modstand", og at det jo måtte ske før eller siden, når nu USAs militære engagementer er som de er. Nu forsøger nævnte organisation at få manden vippet ud:

In an unprecedented move, UN Watch, a Geneva-based group with non-governmental observer status at the United Nations, today circulated a draft resolution to terminate Falk’s mandate, and called on the U.S. and the EU to endorse it.
UN Watch also urged UN rights chief Navi Pillay, and council president Remigiusz Achilles Henczel of Poland, to follow Ban Ki-moon’s example and condemn Falk’s latest remarks. So far, both have kept silent.

Om det virkelig bliver til noget må tiden jo vise. Horribelt er det dog stadig, at han kan opfatte et bombeangreb imod motionister  som "modstand".

Hawking - uvidenhed er ikke en undskyldning

Da Stephen Hawking for nogen tid siden annoncerede, at universets tilstedeværelse i et og alt kunne forklares uden Gud, skred min tro på hans ellers indtil da inspirerende klarsyn, for da blandede han ubestridt usammenlignelige størrelser. Nu hvor han bruger A-ordet om Israel véd jeg, at det er skredet for ham. Hvis han virkelig ville boykotte Israel, så ville der dæleme være meget, han ikke kunne have glæde af. Blandt andet den teknologi, der gør at han overhovedet er i stand til at meddele sig til omverdenen. Det at være verdens ubestridt største matematiske begavelse siden Einstein er IKKE ensbetydende med at man forstår sig på politik. Hvilken Hawking lige har leveret bevis for.
Videoen her viser de konsekvenser, man er nødt til at tage, hvis man vil boykotte Israel:

Hitchens og ytringsfriheden

Det er bestemt ikke alt jeg er enig med salig Christopher Hitchens i, men en blind høne kan som bekendt også finde et korn. Og Hitchens var, når alt kommer til alt, ikke ligefrem blind. Jeg er ikke begejstret for hans bog om Moder Theresa, idet jeg finder den påståelig og uunderbygget (min kritik går mest på hans metode, og ikke så meget på indholdet), men han medvirkede i en episode af Penn & Tellers "Bullshit", hvor han gentog sine vigtigste pointer. I denne udsendelse medvirkede også en tidligere nonne, som med sin personlige beretning fra indersiden af Moder Theresas organisation kunne give Hitchens´ skrevne påstande substans. Den udsendelse kan ses her, og vil nok være lidt af en øjenåbner for nogen.
Hitchens´ livsstil var ikke specielt sund, og han mente selv, at den var skyld i den sygdom, som tog livet af ham. Det skal nok passe. Han døde ihvertfald, men imens han levede fik han sagt en masse inspirerende, kompromisløse og nødvendige ting. Nedenfor kan man nyde ham foredrage om ytringsfrihed på sin egen bramfri og fuldstændigt dedikerede måde. Hans evne til at kalde tingene præcist ved rette navn er en alt for sjælden egenskab i vore dage.

Bomberne i Boston

Der var i de første hektiske timer efter bombeangrebet imod marathonløbet en del spekulationer fremme om hvorvidt det mon drejede sig om højrefløjsgrupperinger eller enlige galninge. Personligt nærede jeg umiddelbart efter at have læst om eksplosionerne det naive håb, at det dog denne gang måtte være noget andet end islam, der udfoldede sig.
Jeg blev behørigt skuffet, men ikke overrasket, da man fik indkredset og pågrebet gerningsmændene. Den ene døde godt nok af at blive kørt over af den anden, men alligevel - de fik fat i en bagmand, og kunne derefter blotlægge et muligt motiv: Den (om jeg så må sige) sædvanlige Allahu Akbar-stuvning, denne gang fra det tjetjenske køkken.
Da den muslimske vinkel var klarlagt gik amerikanske kommentatorer i gang med den rutinemæssige relativering og bortforklaring:

Accordingly, after brothers Tamerlan and Dzhokhar Tsarnaev were identified as the perpetrators, scholars resorted to apologetics and obfuscation to explain away Islam’s role: the Tsarnaevs aren’t “real” Muslims; Islam and terrorism are incompatible; Islamic terrorism is no more significant than any other societal ill; “Islamophobia” and a wave of anti-Muslim hate crimes (that has yet to arrive) will ensue; and the attack was an example not of ideologically-rooted violence, but of logical “blowback” against American foreign policy.

Den Sande Islam er nemlig fredelig og human, og profeten sæl har forbudt drab på uskyldige, og det er faktisk synd for alle de fredelige tilhængere af profeten, at deres fredelige og humane religion og de selv nu med garanti bliver udsat for voldsom islamofobi, selvom enhver jo kan se, at vold ikke har noget med islam at gøre (Dette sidste VARsarkasme).
Der er en grundig gennemgang af citater med videre på FrontpageMag, hvorfra det ovenfor saksede stammer.

Palæstinensisk forhandlingsvilje

I Palæstina hedder præsidenten jo Mahmoud Abbas. Ham klappede de af i FN, da han i november sidste år sagde, at han var villig til at genoplive fredsforhandlingerne med Israel. Og forhandlingerne skal også handle
om bosættelser, noget som den danske udenrigsminister er helt enig i. Men:

For ikke længe siden gennemførte premierminister Natanyahu et 10 måneder langt byggestop i forbindelse med bosættelserne. Det skulle lette forhandlingerne. Den palæstinensiske præsident Abbas indfandt sig først i den 10. måned. Det kom aldrig til en forhandling.

Problemet er først som sidst, at Abba politisk ikke kan overleve at anerkende Israel, og derfor heller ikke vil det.

Anerkendelse af Palæstina

En munter tildragelse er det da, at repræsentanter for en nærmest ikke-eksisterende stat nu oppebærer diplomatisk status i Danmark og Finland. Muntert især fordi det er en anelse usædvanligt at oprette ambassade-lignende forbindelser til en stat, inden denne stats uafhængige oprettelse  - det plejer vist at gå i den omvendte rækkefølge. Men det er nu også muntert, når præsidenten i den stat, man har oprettet disse forbindelser til, senest er blevet valgt til sit embede i 2005. Han hedder Mahmoud Abbas, og er fra partiet/bevægelsen Fatah. Og hans valgperiode udløb i 2009. I stedet for nyvalg forlængede han sin præsidentperiode med et år. Det år tror jeg nok er ved at være gået nu. Siden 2009 har en vis Aziz Duwaik med base i Hamas stillet sig op og sagt, at han er fungerende præsident, og dét har han så også opbakning fra selveste Gazas regering til. Abbas selv ser ud til at være ligeglad, ligesom de fleste andre. Jeg ville egentlig nok mene, at man som modydelse til denne nyskabte diplomatiske status måske kunne have forlangt af Abbas, at han udskrev et raskt lille præsidentvalg.
Af en eller anden grund er der bare aldrig nogen, der gider at snakke om demokrati i Palæstina med mig.