Da Moses under sin hjemrejse fra Egypten til jødeland gør ophold ved Sinaibjerget, anmodes han af Gud om at stige op på bjerget for at hente de såkaldte 10 Bud. Da han er borte i længere tid, mister israelitterne tålmodigheden. De frygter, at han ikke vender tilbage, hvorfor de bygger en såkaldt guldkalv, som de derefter tilbeder. Folket er åbenbart let at lokke på afveje, og da Moses vender tilbage, tager han en frygtelig hævn over misdæderne.
Billeder på tv fra Rådhuspladsen i København af en stor globus med folk vandrende og dansende omkring giver mindelser herom. Da kristendommen endnu havde sin magt over folk, satte man ikke spørgsmålstegn ved skaberværket, og lod verden passe sig selv på godt og ondt og tog klimaændringer med den nødvendige sindsro.
Når man i dag kaster sig over klimaforandringerne og mener med meget tvivlsomme videnskabelige beviser at kunne dokumentere sådanne, er det ikke så meget for at gøre noget ved dem, men et tydeligt eksempel på menneskets mangel på tro på et styrende princip. Har man ikke det, mener man selv at kunne styre, og det forekommer mig naivt, når man mener, at alverdens lande kan gøre noget ved det ud over at holde møder.
Og skal man tro DR, er dyrkelsen af Guldkalven endt i en gang ingenting, der er et Babelstårns fald værdigt. Ingen bindende klimaaftale - det betyder, at vi ikke lige med det samme bliver brandbeskattet med henblik på subsidiering af udsugeriske 3. verdenslande under mottoet "Det er altid de hvide menneskers skyld".
Og få så sendt Mugaben hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar